diff options
author | Daniel Baumann <daniel.baumann@progress-linux.org> | 2024-04-17 12:02:58 +0000 |
---|---|---|
committer | Daniel Baumann <daniel.baumann@progress-linux.org> | 2024-04-17 12:02:58 +0000 |
commit | 698f8c2f01ea549d77d7dc3338a12e04c11057b9 (patch) | |
tree | 173a775858bd501c378080a10dca74132f05bc50 /vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt | |
parent | Initial commit. (diff) | |
download | rustc-698f8c2f01ea549d77d7dc3338a12e04c11057b9.tar.xz rustc-698f8c2f01ea549d77d7dc3338a12e04c11057b9.zip |
Adding upstream version 1.64.0+dfsg1.upstream/1.64.0+dfsg1
Signed-off-by: Daniel Baumann <daniel.baumann@progress-linux.org>
Diffstat (limited to 'vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt')
-rw-r--r-- | vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt | 60 |
1 files changed, 60 insertions, 0 deletions
diff --git a/vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt b/vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt new file mode 100644 index 000000000..b88e6757e --- /dev/null +++ b/vendor/elasticlunr-rs/tests/data/da.in.txt @@ -0,0 +1,60 @@ +I det lille Værtshus i Genf, hvor Russerne plejede at have deres +Tilhold, nød Helene hurtigt sit beskedne Aftensmaaltid uden som +sædvanlig at drikke en Kop Kaffe dertil -- en Luksus, hun ikke havde +nægtet sig lige siden den Dag, hun havde faaet sine Elever i Russisk. +Men i Aften maatte hun skynde sig; et længe ventet Brev fra Rusland laa +gemt i hendes Lomme. Hun havde for et Øjeblik siden faaet det af den +gamle, hvidhaarede Urmager, til hvem hele hendes udenlandske +Korrespondance blev adresseret, og hun brændte af Utaalmodighed efter at +erfare de Nyheder, som det i al Almindelighed maatte indeholde, og efter +at faa det overbragt til sin Ven Andrey, hvem det dog fornemmelig angik. + +Hun vekslede nogle Ord med en anden landflygtig, krydsede imellem de +mange Rækker smaa Borde, ved hvilke der overalt sad Mænd i +Arbejdsbluser, og naaede ud paa Gaden. Klokken var kun halvsyv, hun var +sikker paa at træffe Andrey hjemme. Han boede i Nærheden, og efter fem +Minutters Forløb befandt Helene sig uden for hans Dør. Hendes smukke, +noget stillestaaende Ansigt havde faaet en let Farve af den hurtige +Gang. + +Andrey var alene, i Færd med at gøre Uddrag af en Statistik, som han +benyttede til Grundlag for den Artikel, han hver Uge skrev til et +russisk Provinsblad. Han vendte Hovedet og rejste sig med udstrakt Haand +for at byde sin Gæst velkommen. + +„Her er et Brev til dig!“ sagde Helene, idet hun gav ham Haanden. + +„Naa, endelig!“ udbrød han. + +Andrey var en Mand paa seks-syv og tyve Aar med et alvorligt, godmodigt +Ansigt, lidt skarpt og regelmæssigt i Trækkene. Over hans Pande laa Spor +af tidlige Sorger, og hans Øjne var ualmindelig dybe og tankefulde, men +dette forringede ikke det Indtryk af Ro og Bestemthed, man fik af hele +hans kraftige, velformede Skikkelse. + +Der gled en let Rødme over hans Pande, idet hans slanke, muskelstærke +Fingre med nervøs Hast rev Konvolutten op og fremdrog et stort Ark +Papir, bedækket med Linier i vid Afstand fra hinanden, skrevne med en +uregelmæssig, sammentrængt Haandskrift. + +Helene, der ikke syntes at være mindre utaalmodig end han, gik hen til +ham og lagde Haanden paa hans Skulder for ogsaa at kunne læse i Brevet. + +„Det er bedre, at vi sætter os ned, Helene!“ sagde den unge Mand. „Du +skygger for Lyset med dine Krøller!“ + +Det mere end tarvelige Værelse var kun sparsomt oplyst af en eneste +Lampe, dækket af en grøn Papirskærm, saaledes at kun en Del af +Brædegulvet, Benene paa nogle simple Stole og den nederste Del af en +Mahogni Kommode -- Værelsets fornemste Prydelse -- var helt oplyst. +Væggene, som var betrukne med gult Tapetpapir og prydede med et billigt +Litografi af den schweiziske General Dufour, et Landskab, et Fotografi +af Værtindens afdøde Ægteherre og hendes Eksamensbevis fra Skoletiden, +indfattet i Glas og Ramme, var hyllede i et diskret Tusmørke, meget +klædeligt for disse Kunstværker, men umuligt at læse i. + +Andrey stillede endnu en Stol hen til det runde Spisebord, som var +dækket med Bøger og Papirer, og drejede Lampeskærmen saaledes, at det +Hjørne, han plejede at bruge som Skrivebord, var helt oplyst. Helene +satte sig ved Siden af ham og saa nær, at hendes Haar undertiden berørte +hans; men ingen af dem ænsede det, saa optagne var de af deres Tanker.
\ No newline at end of file |